Cirka 15-20 % af befolkningen menes at være særligt sensitive. Som voksen og særligt sensitiv skal man fungere på arbejdsmarkedet, hvilket kan være end udfordring særligt i konkurrenceprægede, støjende, tidspressede og magtorienterede arbejdsmiljøer. Den sensitive har brug for tid til fordybelse og plads til koncentration. Den sensitive trives bedst med et vist niveau af æstetik og tillidsfulde relationer. Hvis der er kulturelle eller arbejdsmæssige problemer i en organisation er det ofte de sensitive mennesker, som lider under det først. På den måde kunne man kalde dem "kanariefugle" - som kanariefuglene i kulminerne. I første omgang bukker "fuglen" under. men det er et varsel om en usund udvikling, som vil ramme helt ned på bundlinjen.