• Coaching
  • Fysiske kurser
  • Online kurser
  • Om Human Factor

Traditionelle kurser





Mennesket kan noget særligt,
og netop det er vores speciale



"Lederne refererer stadig tilbage til kurset og din gode coaching. Det har helt klart sat spor. Til årets medarbejdertilfredshedsmåling var 'Jeg får ofte konstruktiv feedback fra mine kolleger' steget med 9 indekspoints."



Områdeleder fra finanssektoren



"Super god underviser. Super godt kursus. Vi var et lille hold, så der var masser af tid til at casetræne - super givende! Vi kom hjem med en masse gode værktøjer til dagligdagen."



Deltager på Feedback for ledere, sektionsleder fra finanssektoren



Tilstedeværelseskurser



Den levende kompetenceudvikling



Med et kursus fra Human Factor får man ikke kun solid viden og målrettet træning. Det er en samlet pakke af erfaringer, formidlingsevne, levendegørelse med masser af koblinger til praksis og deltagernes egen hverdag. Det er humor, empati og evnen til at kunne følge kursisterne i det, der optager dem. Der skubbes på den enkeltes forståelsesramme og refleksionsevne, samtidig med at holdet samspilles gennem psykologfaglig viden om gruppedynamik og teamdannelse. Det er et rendyrket ønske om at se mennesker lykkes!


Vil du spørge til et kursus?

Læs nedenfor om de kurser, som vi kan afvikle for jer som virksomhedsinterne kurser.



Kursusemner hos Human Factor



Ledelse, kommunikation og samarbejde



Ny i ledelse





Her er grundkurset i ledelse, som bør tilbydes alle nye ledere! Det er introduktion til teorierne med hovedvægt på praksis og træning. Efter kurset vil lederen have en klar forståelse af sin rolle og sin opgave som leder. Lederen vil kunne lede sig selv og andre i kraft af de værktøjer, som introduceres og trænes på kurset.


Indhold: Ledelse før og nu, dit personlige lederskab, magt & ledelse, situationsbestemt ledelse, kommunikationsværtøjer, prioritering & delegering, teamledelse, konflikthåndtering, motivation & feedback, coachende lederskab

Målgruppe: Ledere med 0-2 års erfaring og ansvar for personaleledelse.

Varighed: 2+1 dag med mulighed for tilkøb af en personlig JTI-profil der belyser personlige styrker og udviklingsområder



Lederen som coach





Kurset er for dig, som vil være ekspert til at skabe resultater gennem andre. På kurset træner vi en forskellige coaching-teknikker og arbejder med de forståelser, som ligger bag.


Indhold: Asymmetriske coachingrelationer, 2. og 3. generations coaching, emotionsteori, resultatskabelse gennem coaching, coaching og situationsbestemt ledelse.

Målgruppe: Ledere med personaleansvar samt projektledere

Varighed: 2 dage



Feedbackteknik for ledere





Som leder skal man balancere det involverende og det rammesættende, når man går ind i feedbackdialoger med sine medarbejdere. På kurset træner vi


Indhold: feedbackteknikker, kommunikationsteori, emotionsteori, den udviklende og den grænsesættende feedback.

Målgruppe: Ledere med personaleansvar.

Varighed: 2 dage



Assertion og gennemslagskraft





Alle arbejdspladser har medarbejdere, som ikke bliver rigtig forløst, fordi de holder sig tilbage. De kan være usikre på sig selv eller bare introverte. Men der er behov for at kunne tage ordet og sige til og fra i de mange relationer, som arbejdet løses i. Her træner vi i et beskyttet og omsorgsfuldt rum. Kurset giver teknikker og strategier til at gå ud i verden med større selvsikkerhed.


Indhold: Assertionsteori, teknikker til gennemslagskraft, tillidsøvelser,

Målgruppe: Dig der ønsker at blive bedre til at stå frem

Varighed: 1 dag



Andre emner





Vi laver hele tiden nye kurser i takt med efterspørgslen. Vi trækker også på eksterne samarbejdspartnere fra vores associerede netværk, når kundens behov ligger udenfor vores eget kompetencefelt. Nedenfor er listet nogle af de emner, som vi har afholdt kurser i.


Ledelse af forandringer

Teamledelse

Ledelse af projektdeltagere - for projektledere

Dit personlige lederskab

Mentoring

Kollega coaching

Feedbackkultur for medarbejdere

Fra specialist til leder

Fra kollega til leder



Virksomhedstilpassede kurser



Lad os udvikle
det rette kursus for jer


Book en uforpligtigende møde

"God blanding af teori og praksis. Underviser var god til at holde os på sporet og sadle om, hvis det var nødvendigt."



Feedback fra kursusdeltager



"Jeg har haft en super oplevelse med træning og teori. Bum!"



Feedback fra kursusdeltager



"Helt afgjort noget jeg kan bruge i hverdagen i forhold til medarbejdersamtalerne."



Feedback fra kursusdeltager



"Hun er god til at spørge og være nysgerrig de rigtige steder og kan lave eksempler med direkte relevans til den dagligdag vi har."



Feedback fra kursusdeltager



"Underviser er meget inspirerende, og det er fedt, at hun forstår vores virksomhed så godt."



Feedback fra kursusdeltager



Vores faglighed





I spidsen for Human Factor står CEO, Dorte Adamsen, som gennem de sidste 10 år har leveret kurser og coaching til en lang række virksomheder. Med sin baggrund som psykolog samt international markedsøkonom står hun på mål for kvaliteten i alle kurser fra Human Factor.


Vi trækker på en bred del af de psykologiske teorier, men har en særlig passion for den socialkonstruktionistiske tilgang.​



Vores metoder





Hvad enten vi laver kurser eller blended learning stræber vi altid på størst mulig deltagerinvolvering. Der er behov for at udfordre og prøve nye ting af for at kunne integrere abstrakt viden i egne begrebsrammer.


Derfor skaber vi masser af plads til dialoger både i grupper og plenum. Vi designer opgaver, øvelser og rollespil med størst mulig relevans for den specifikke målgruppe. Vi kører altid med små hold gerne med 6 og max. 10 deltagere, så konsulenten kan nå omkring alle.



Har du ansvaret for indkøb af et kursus?
så er der hjælp at hente her





skal det være et kursus?



Kurser er velegnede til kompetence-udvikling, altså når folk skal kunne noget nyt. Men når medarbejdere ikke performer som ønsket, kan der være fordi, at de ikke vil, eller fordi at der er ledelsesmæssige, kulturelle eller organisatoriske forhold, som modarbejder den ønskede adfærd.


Så prøv at se bagom adfærden og overvej hvilken metode, som bedst skaber den ønskede udvikling. Måske bruges pengene bedre til at styrke teamlederens personlige lederskab, lave teambuilding i afdelingen, afholde strategi-workshop eller noget helt andet.



hvad er behovet?



Vil de kommende deltagere på kurset mene, at dit påtænkte kursus er det rette tilbud til dem? Hvis deltagerne ikke kan se værdien af kurset, er der en ledelsesopgave, som skal løftes forud for et eventuelt kursus.


For at lave det rigtige indkøb, er det en god ide at involvere målgruppen i selve indkøbsprocessen. Hvis du er HR konsulent kan du hjælpe leder med at gennemtænke behovet samt stå på mål for, at medarbejdergruppen også bliver hørt. Dermed sikrer du, at kurset indeholder de elementer, deltagerne har brug for både ud fra et leder- og medarbejderperspektiv..



hvem skal deltage?



Hvem skal deltage på kurset? Hvis kurset skal være et frirum til fortrolighed og læring, skal magtrelationerne mellem deltagerne overvejes. Kurser for mellem-ledere hvor chefen eller HR partneren deltager, kan være problematisk for alle parter.


Men hvis målet er at fokusere på emner som samarbejde, videndeling, kultur o.lign. er det en fin ide at samle hele den flok, som har input hertil eller som bliver berørt af kursets output. Denne type kurser kaldes typisk for workshops og har fokus på proces-facillitering fremfor undervisning.



Hvad skal det handle om?



Når man køber et kursus, kan det bestå af en række delemner af relevans for målgruppen. Eksempelvis kan et lederkursus i feedbackteknik rumme elementer af kommunikationsteori, assertionsteori, teknikker til gennemslagskraft, emotions-teori, coachingteknikker, mv.
​Andre gange lader man hele kurset operere indenfor den samme begrebsramme, eksempelvis en hel dag kun med SSLII (situationsbestemt ledelse).


Brug leverandøren til at folde det teoretiske landkort ud, så I sammen for indkredset relevant indhold.




hvad vil vi opnå?



Gør jer nogle konkrete overvejelser omkring, hvilke kompetencer I mener, at kurset skal kunne give. Hvad skal deltagerne blot kende til og forstå, og hvad skal de aktivt kunne anvende i form af nye færdigheder?


Overvej om I kan definere i hvilke sammenhænge de nye færdigheder bør kunne måles. Det giver mulighed for at øge udbyttet af kurset, hvis deltagerne kan se den direkte anvendelighed. Det øger også udbyttet, hvis deltageren ved, at der er fokus på, om det nye bliver brugt.



Hvad må det koste?



Økonomien er et afgørende elementer for indkøb af kursus. Find ud af hvilket budget der er til indkøbet, og hvor meget budgettet skal dække. Husk at der også vil være udgifter til lokale (måske råder I selv over et?) og forplejning samt transportudgifter.


Grundprisen hos Human Factor ligger på 17.000 kr ekskl. moms per afholdte kursusdag i kundens egne lokaler.



Skal du indkøbe kompetenceudvikling til mange?



Så bør I overveje vores blended learning koncept. Her bliver teorien afviklet via vores online platform, hvilket sparer tid og penge.


Læs mere om vores blended learning koncept her.



Adresse



Your Subtitle Here



e mail



Your Subtitle Here



telefon



+45 22 57 09 57