Det var cirka i 8.klasse, at jeg blev klar over, at jeg ville være psykolog. Men vejen dertil var lang. Jeg tog 10.klasse med og dernæst gymnasiet. Som 18-årig drog jeg til Paris, boede der i 1½ års tid og fik et hav af oplevelser at vokse på. Tilbage i DK tog jeg forskellige jobs, mens jeg ventede på at komme ind på drømmestudiet. Min backup plan var en fatalistisk protestansøgning på markedsøkonomuddannelsen på Niels Brock Business College!
Bordet fangede da jeg ikke i første omgang kom ind på psykologi, og jeg må indrømme, at International Markedsøkonom i udgangspunktet ikke lige var min rette hylde. Men da jeg efterfølgende kom ind på psykologistudiet i 1995, viste det sig gradvist, at det merkantile input alligevel havde sat sit præg. Jeg skrev således speciale om Kompetenceudvikling i organisationer, og jeg har været fascineret af samspillet mellem individ og organisation lige siden i mit arbejde som ledelseskonsulent og erhvervspsykolog.
Jeg er ikke i tvivl om, at mine kunder kan mærke, at jeg er psykolog. Det kommer til udtryk i mine spørgsmål, min forholdemåde og i min humanistiske rummelighed og psykologfaglige viden og tilgang. Men som erhvervspsykolog er det centrale omdrejningspunkt i vores samtaler altid "dig i din arbejdskontekst". Nogle gange er fokus mest på Dig og andre gange mere på Arbejdskontekst - men hovedsagelig er fokus på dig som menneske i det du skal lykke med i dit arbejde.
Skulle du vælge mig som din (nye) coach, vil du få denne kombination af fagligheder til at understøtte din udvikling og nå dine mål. Vil du læse mere om min baggrund, finder du den lige her på LinkedIn.